Grindvoll stasjon bygges

Arbeidet med byggingen av stasjonen startet våren 1909. Da var området på nordsiden av Vassjøtjernet fylt ut med grus og bruddstein hentet fra skjæringer i nærheten. Der selve stasjonsbygningen skulle settes opp var det et stort åpent hull, i påvente av grunnmursarbeider.

Ansvaret for byggingen av stasjonen var delt i to. Jernbanens folk hadde ansvar for utgraving og muring av grunnmur, mens resten av bygningen ble satt ut til et annet firma – Fossum & Hansen i Kristiania.

Byggeprosessen gikk alt annet enn glatt! Området som var pekt ut for stasjonen var svært vanskelig og grunnen bestod hovedsaklig av myrjord. Før muren kunne påbegynnes måtte det legges ned en tømmerflåte for å få tilstrekkelig fundament. Takket være krav fra ledelsen om detaljerte rapporter vet vi mye om byggeprosessen i 1909.

Da muringen begynte ble det snart klart at tømmerflåten ikke kunne motstå vekten fra gråsteinsmuren som var under bygging. Etter oppføring av et par steinhøyder begynte muren å komme ut av lodd, spesielt i nordvestre hjørne av tomten. Muringen måtte deretter instilles. I rapporten fra avd. ingeniør Kristian Henriksen er alle detaljer med. Den er datert 10.1.1910 og er skrevet som svar til ledelsen for Bergensbanens 6. avd. østenfjelds. Her er rapporten i sin helhet:

I anledning af hr. Overingeniørense skrivelse af 11te November f.a. – ind. 16736 – angaaende fundamenteringen m.v. af Grindvoll stationsbygning med tilbygget godsrum, tillader jeg mig at fremkomme med følgende redegjørelse:

For Vassjø stpst. blev taxterne for grund til jernbanestation afgivet kun som forsøgstaxter, hvorfor arbeidet over stationstomten til en begyndelse kun inskrænkede sig til udplanering for hovedsporet for fra den ovenfor liggende skj.nr. 282 at kunne transportere fyldningsmasser til fyldning nr. 280. Det første arbeide der blev indført vedkommende tomten var den over samme førende stikrende. Efter den foreliggende plan var denne anbrakt ved pæl 7620, men blev den af hensyn til tærrengforholdene flyttet til pæl 7967×3. Paa grund af oppstikkende fjeld paa et kortere stykke i midten maatte delvis sprænges for fundamentet. Ved stikrenden, der forøvrigt ligger på lignende grund som stationsbygningen, har man ikke observert nogen synkning.

Saavel efter den oprindelige plan (bevilgningsoverslagets) som den ved hr. Overingeniørens skrivelse av 24/8-08 fulgte approberede plan var snidt af stationsbygningen forudsat beliggende ved pæl 7665 eller ca 23m vestenfor omhandlet stikrende.

I paavente af endelige approberede planer for stationsbygningen og dermed nøiaktig beliggenhed, blev grunden omkring stationsbygningen planeret, det vil sige opfyldt – medens der for denne ble staaende igjen et uopfyldt areal. For det for hovedliniel udfyldte masser observeredes kun ubetydelig synkning, ikke mer end for ferske fyldninger forøvrigt, derimot større synkning for de masser der placeredes udover tomten nordenfor og vestenfor stationstomten. For undersøgelser af bundens beskaffenhed blev ved tomten foretaget boringer med almindelige minebor, der nedsloges. Bunden bestaar øverst af myr, hvor boret med lettehed lod sig neddrive; men saa paatraf man i en dybde af 4m under terreng et haardere lag, der efter de med boret fulgte lerpartikler at dømme bestaar af lere.

I henhold til hr. Overingeniørens skr. af 28/1-1909 hvormed fulgte tegning til grundmur for Grindvoll, paabegyndtes i Marts maaned udgravning for stationsbygningen, idet der samtidig for drænering af grunden blev gravet en grøft fra tomten og til stikrænden saa dybt som denne tillod dette, dvs. paa cote 308,90, eller nøiaktig 1m under overkant kjældergulv. I denne grøft blev nedlagt en 5″ kloakkledning.

Av hensyn til den løse bund blev der under samtlige kjældermure anbragt flaade af 6″ rundtømmer, der i hjørnene blev forbundne ved at hugges, «omskarfes». Mellem og undenom rundtømmeret blev pukket, i høide med overkant dette, hvorpaa blev anbrakt et gulv av 4″ rundtømmer tæt i tæt på golvet der for alle mure er 1,2m bredt, rager saaledes i minimum 15cm udenfor de resp. mure, saaledes som vist paa medfølgende tegning. Forad flaaden skulle ligge til stadighed under vand blev grunden udgravet 0,40m under stikrænden: den dvs. til cote 208.5 saaledes, at den endelige udgravning i alt er 1,6m under overkant tærreng og 1,4m under overkant kjældergulv.

Udgravningen af tomten og nedlægningen af flaaden blev udført i slutten av Marts og beygndelsen af April mnd. 1909. Efterat grundmuren var kommet op i en høide af ca. 1,5m over flaaden viste det sig (i slutten af April) at flaaden var sunket ca 14cm. Senere sank muren stadig efterhvert som den blev paamuret.

Den 28. mai observeredes en gjennemsnitlig synkning af 0,84m og det viste sig at synkningen var størst ved nordre og spesielt ved den nordvestre del af tomten. Muringen blev derfor indstillet og tomten paa nordre side og i ca 2m afstand fra grundmuren belastet med fyldmasser i den hensigt at modarbeidem at de indre lag skulle forskyves nordover.

Endelig blev hele tomten, kjældremurene inclusive, belastet med frus, hvorefter grusen fra kjælderrummene udplaneredes væsentlig paa nordsiden af grundmuren. Efter fjernelsen av grusmassene viste det sig at grundmuren var sunket saa ujevnt, at der var fremkommet større sprekker, ligesom den nordre langmur var ude af lod, hvorfor denne ble udbedret og derpaa kjeldermurene opført i fuld høide. Pr 13de Oktober er observert en synkning af tilsammen ca. 1.6m. Den videre synkning vil fremgaa af medfølgende grafiske fremstilling for 6 punkters vedkommende, der nærmere er angivet paa tegningen.

Efter hr. Overingeniørens befaring antagelig den 14de Oktober 1909 blev for yderligere drenæring af tomten optaget grøfter paa nordsiden af stationsbygningen med udløb til stikrenden hvis indløb ligger paa cote 309.00.

Det var altså store problemer med grunnmuren, som ikke ville holde seg i ro. Arkitekt Bernhard Steckmest, en tidligere kollega av arkitekt Paul Due, var ansatt av NSB for å holde oppsyn med oppførelse av stasjonsbygningene langs banen. Den 21/9-09 rapporterer Steckmest om at muren på Grindvoll har sprukket opp på flere steder. Han anbefaler å fylle opp med masser nord for bygningen, noe som Henriksen bekrefter i sin rapport.

Addresselapp for dør på ekspedisjonsrom

Åpningen av Bergensbanen var bare kort tid unna, og bygningen måtte opp – raskt! Byggmesterfirma Fossum & Hansen satte igang og satte opp en bygning på en mur som langt fra hadde satt seg. Muren fortsatte å synke… Ved Bergensbanens åpning den 27. november var stasjonsbygningen både skjev og uferdig. Aftenposten kan i sin rapport fra åpningstoget meddele at de beskuede den «lille, ufærdige station som hadde haft det uhæld at tippe fremover i myren, men nå hadde blitt stivet op igjen».

Først i mai 1910 ble det sendt beskjed til Fossum og Hansen om at bygningen måtte gjøres ferdig. Da ble hvelvet på ekspedisjonsrommet og kapphvelvsgolvet med fliser på venterommet oppført.

I dag er det mange deler av stasjonen som minner oss om den problematiske fødselen – hele bygningen heller noe mot nordvest, og grunnmuren i kjelleren viser tydelig hvordan man har måttet mure på et ekstra lag med murstein i nordenden av bygningen. Døren til godshuset har også en avslørende vindskjevhet.

Tidlig postkort fra Grindvoll, 1911

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *